Forskere foreslår nyt EU-system til regulering af pesticider

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet foreslår en ny model for EU's pesticidregulering, hvor der indføres regionale pesticidbudgetter i stedet for udelukkende at vurdere pesticider enkeltvis.

Forslaget præsenteres i et nyt policy brief fra Horizon Europe-projektet PollinERA og kommer i forlængelse af en nylig artikel i Science, som advarer om, at EU's Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.

Den foreslåede model indebærer, at hver region får en årlig ramme for det samlede pesticidpres. Produkter med lav miljøpåvirkning skal belaste budgettet mindre end mere giftige eller langtidsholdbare stoffer. Ifølge forskerne vil det give landmænd større incitament til at vælge mere miljøvenlige løsninger og samtidig motivere producenter til at udvikle nye plantebeskyttelsesmidler med lavere miljøbelastning.

Forskerne peger på, at systemet kan bygges på eksisterende økotoksikologiske data og digitale registreringer af pesticidforbrug. Danmark fremhæves som et oplagt eksempel, fordi landet allerede har digital indberetning af pesticidanvendelse, detaljerede markdata og omfattende overvågning af grundvandet.

Forslaget lægger desuden op til, at pesticidbudgettet fordeles mellem landmænd ud fra blandt andet areal og afgrødetype, samtidig med at regler skal sikre en retfærdig fordeling og fleksibilitet ved eksempelvis sygdomsudbrud.

Faktaboks

• Policy briefet er udarbejdet i Horizon Europe-projektet PollinERA.
• Medforfattere fra Aarhus Universitet er Christopher J. Topping, Johan Axelman og James Henty Williams.
• Forslaget indfører regionale pesticidbudgetter frem for alene produktvise godkendelser.
• Budgettet skal begrænse det samlede pesticidpres på landskabsniveau.
• Produkter med lavere miljøpåvirkning skal belaste budgettet mindre.
• Systemet bygger på eksisterende økotoksikologiske data og digital registrering af pesticidforbrug.
• Danmark fremhæves som et muligt forbillede på grund af digitale markdata og overvågning af grundvand.
• Formålet er at reducere kumulative miljøpåvirkninger, bevare fleksibilitet for landmænd og fremme udviklingen af mere miljøvenlige pesticider.